Mikkel Rygaard | 180 °
" Never a failure - Always a lesson"
Et smil på læben, navnet er…
De griner af mig.
"Rylle, for helvede ...", lyder det kækt fra én af de unge. Som musikminister i FC Nordsjælland styrer jeg, hvad vi hører. Jeg ved ikke lige, hvordan jeg fik den tjans, men jeg holder i hvert fald fast i den.
Når det er mig, der styrer det, så får de i hvert fald lidt af det hele,
og lige nu får de klassikeren: “ Lækker, Pt. 2 (feat. LOC) - Nexus Remix. "
Den virker hver gang!
Men det lader til, at drengene ikke er helt enige.
Jeg kan godt være lidt .. under bæltestedet i min tankegang. Så mit hurtige tilbagesvar, som jeg ikke lige vil komme nærmere ind på, får folk i omklædningsrummet til at grine helt vildt.
“Okay, den gamle på 29 kan faktisk være grineren,” tænker de 100 procent.
Rødby vs. Nykøbing FC.
Et drabeligt drenge-opgør mellem to ærkerivaler.
"Vi skal fandeme ikke tabe til de roe-karle fra Rødby"
Det var sådan, vi sagde dengang. Men omvendt vidste vi også, at man ikke skulle spille smart, når man kom til Lolland. Det handlede altid om håneretten. Jens Stryger Larsen og jeg var makkere på midtbanen i den kamp.
"Kom nu, for helvede!"
"Tag jer nu sammen!"
Det var nok, det vi råbte mest efter vores holdkammerater. Fordi vi var frustreret over, at de ikke kunne tæmme en bold eller aflevere.
Da kampen var færdig, og vi skulle til at fejre sejren, blev Jens Stryger og jeg hevet til side af vores træner:
"I skal virkelig tænke over, hvordan I taler til jeres medspillere."
Der var åbenbart flere af vores holdkammerater, som var lidt kede af den måde, vi snakkede på. Vi havde aldrig rigtig selv lagt mærke til det, før vores træner tog fat i os.
Vi ville jo egentlig bare gerne vinde...
Musikken bragede løs på Flanagans i Nykøbing. Mine fire kammerater og jeg fejrede, at det endnu engang var blevet lørdag.
Mit ur viste 23:54.
Jeg skulle spille kamp for Nykøbing FC næste dag. Og jeg tænkte, hvad er forskellen på, om jeg sidder derhjemme foran fjernsynet eller sammen med mine kammerater og hygger mig?
Modsat mine venner, som havde drukket rigeligt den aften, havde jeg kun fået en enkelt. Alligevel følte jeg, 20 år gammel, at natten kun lige var begyndt. Fra barens hjørne, hvor vi sad, begyndte jeg kigge ud i lokalet. Lige indtil...
Han kigger på mig.
Jeg kigger på ham, og han er ligbleg.
Skyldfølelsen ramte mig med det samme.
“Skyldfølelsen ramte mig med det samme.”
Vores normale anfører var skadet og stod foran baren. Den gode stemning, der havde været lige sekundet før, døde drastisk. Det var en kæmpe katastrofe. Der gik ikke fem minutter, efter jeg mødte ham, før jeg begyndte at tage hjemad.
Hvad fanden lavede jeg egentlig også dér?
Efter træningen om mandagen tog anføreren fat i mig. Vi stod ude på gangen, væk fra de andre, hvor han sagde, at han var mega skuffet over at se mig i byen, lørdag aften, dagen før kamp.
Jeg havde ikke kun skuffet anføreren, jeg havde også skuffet mine holdkammerater. Det var ikke i orden, det jeg havde gjort. Og han håbede aldrig nogensinde, at det ville ske igen.
Jeg måtte selvfølgelig bøje mig i støvet, skuffet og ydmyget måtte jeg undskylde over for anføreren og ikke mindst truppen. Men igen... Jeg var ung og fik heldigvis lært af mine fejltagelser ……
troede jeg.
“Jeg var ung og fik heldigvis lært af mine fejltagelser… troede jeg.”
Kasper Hjulmand stod med hænderne over kors ude foran stadionet i Farum.
Hvorfor står han der? Er jeg kommet for sent? Eller hvad sker der?
Hjulmand ville have en snak med mig, inden jeg klædte om til træning. Vi satte os ind på hans minikontor.
Efter at have talt lidt løst og fast, afbrød Hjulmand sig selv.
"Prøv lige at kigge med her". Han vendte sin computerskærm 180°, så jeg kunne se den og trykkede: Google, Instagram, Mikkel Rygaard - ENTER .
Han rullede ned på min side, hvor jeg ligger med en kæmpe skål med bland-selv-slik. Som professionel fodboldspiller, mente han ikke, at man skal reklamere for sådan noget.
“Argh kom nu lidt. Altså alle spiser da slik…”, udbrød jeg og han svarede:
"Ja, det ved jeg godt. Men hvorfor lægge det op?"
Min første reaktion var selvfølgelig at gøre min profil fuldstændig privat. Jeg havde måske 1.000 følgere på det tidspunkt, hvad skulle det skade? Jeg tænkte jo, at han var skrupskør.
Altså rolig nu, ik!
Men alligevel satte Hjulmands spørgsmål nogle tanker i gang hos mig: Tænk, hvis en ung dreng har mig som yndlingsspiller og ser det her billede.
Som professionel fodboldspiller er du en rollemodel for flere, end du tror. Det skal du tage alvorligt. Og her taler jeg jo selvfølgelig til mig selv.
Det handler jo i bund og grund om at være den bedste udgave af sig selv.
Så derfor slettede jeg billedet.
“Det handler jo i bund og grund om at være den bedste udgave af sig selv.”
" Mikkel Rygaard smigret over AGF-interesse "
Der var mange overskrifter i den periode, hvor jeg var lidt i tvivl omkring min fremtid i FC Nordsjælland.
" Rygaard bekræfter AGF-flirt: Det er en stor klub, som kan være interessant for mig "
For at være ærlig var jeg ikke tilfreds med den manglende spilletid og min rolle på holdet.
“ Vil du gerne selv til AGF? - Hør Mikkel Rygaards svar på rygterne "
Jeg følte mig ikke særlig vigtig!
Forud for den nye sæson var hele holdet samlet i Players Lounge i Right to Dream Park til vores normale morgenmøde.
Trænerteamet havde besluttet, at vi selv skulle være med til at bestemme, hvem der skulle være med i anførergruppen. Flemming Pedersen og resten af trænerteamet havde bare et krav om, at der skulle være to fra Right to Dream-akademiet, to fra FC Nordsjælland-akademiet og to spillere ældre end 24 år.
Dagen efter afstemningen blev stemmerne talt op, og vi fik besked:
"Rylle"
Jeg var selvfølgelig stolt over den opbakning, som afstemningen viste. Og vigtigst af alt var det fedt, at trænerne kunne se, at jeg faktisk var en vigtig brik i truppen ifølge mine holdkammerater.
Jeg sætter Nik og Jay på pause, tager min kasket af og strammer mine snørebånd. Ude af omklædningsrummet kan jeg se solen oplyse kunstgræsset.
Idet mine støvler rammer banen, kigger jeg tilbage mod det tomme, røde trænersæde. Jeg nikker og smiler.
Jo flere dage jeg er i klubben, jo ældre jeg bliver, jo større ansvar jeg har på holdet, desto mere kan jeg mærke, at den indre trænergerning begynder at lyse frem i mig.
Det er først her i FC Nordsjælland, at jeg er begyndt at tænke over min fremtid. Hvad skal jeg egentlig lave, når jeg bliver 50?
I og med at jeg er i et ungt miljø i klubben og har fået det ansvar, er drømmen om at træne og give min viden videre blevet endnu større.
Jeg føler, at jeg har meget at bidrage med i forhold til min erfaring nu.
Der er en masse ting, jeg kan give videre til den næste generation.
Mikkel Rygaard Jensen