Jessica Davis | Sådan kan verden ændre dit perspektiv
- Verden er mere splittet end nogensinde før.
- Prøv bare at se på USA. Alt er polariseret, og jeg tror, det skyldes, at vores perspektiv på verden er for snævert. Folk er slet ikke opmærksomme på alt det, der sker omkring dem.
- Hvis alle mennesker havde muligheden for at rejse eller bare modet til at prøve en ny slags mad, så ville de opleve, at verden langt fra er så
dyster,
usikker
og skræmmende,
som den bliver gjort til.
- Jeg tror faktisk, at hvis folk var villige til en gang imellem at bryde ud af deres comfort zone, så ville verden være et lang bedre sted...
- For os alle sammen.
Det her er en fortælling om, hvad verden kan tilbyde dig. Lige så snart Jessica Davis havde modet til at tage det store spring til udlandet, forsvandt hendes snæversyn. Med sit kamera i hånden rejste hun verden rundt og udvidede sit perspektiv.
De allerførste skridt på denne rejse fandt sted i Alexandria, Virginia, som var Jessicas fødeby et lille stykke udenfor Washington DC i USA.
- Jeg var hele tiden i gang. Jeg stoppede aldrig rigtig med at bevæge mig.
- Venner havde jeg nok af, så det meste af dagen gik med at plage mine forældre, om jeg måtte besøge dem.
- Selv som barn var jeg meget ambitiøs.
- Jeg havde en stor fantasi, og hvis du kunne se noget af mit gamle skolearbejde, så ville du vide, at jeg også drømte stort.
- Da jeg gik i børnehave, kan jeg huske, at vi skulle skrive ned, hvad vi gerne ville være, når vi blev voksne, og jeg skrev:
“Jeg vil gerne køre med Hjem-IS”
- Det var min helt store drøm, men så to år efter fik jeg den samme opgave, og der skrev jeg en meget længere liste:
Filmstjerne
Sangerinde
Skuespillerinde
Kok
Indendørsarkitekt
Marinebiolog
Atletikudøver
Basketballspiller
Fodboldspiller
Selvom hun drømte stort, så var Jessicas perspektiv på verden meget lille.
- Ligesom de fleste andre børn levede jeg jo i en boble.
- Mine venner, min familie, lektier og sport. Det var det eneste, jeg fokuserede på.
- Jeg havde ingen idé om, hvad der var uden for min boble.
- Jeg tænkte overhovedet ikke på det. Jeg vidste simpelthen ikke noget som helst om resten af verden.
Men det har heldigvis ændret sig siden da.
- Den allerførste gang, jeg rejste væk fra USA, var, da jeg som voksen tog til Irland med min søster i syv dage.
- Det var et vendepunkt i mit liv.
- Selvom det kun var en uge, så kan jeg huske, at jeg bare kiggede mig omkring og tænkte på, hvor anderledes det hele var.
- Landskabet er anderledes, folk er anderledes, accenterne er anderledes, kulturen, maden, det hele var anderledes.
- Og da jeg stod der, vidste jeg, at det var noget, jeg skulle blive ved med. Jeg er nødt til at fortsætte med at rejse og udforske, hvad der er udenfor min egen lille trygge verden.
- Det her var tilbage omkring 2012, og jeg har ikke set mig tilbage siden da.
Hurtigt fandt Jessica en ny klub i Australien, Peninsula Power. Og der gik ikke længe før, at hun sagde sit job op, solgte sine møbler, opmagasinerede sine ting og hoppede ombord på en flyver… Før hun egentlig vidste af det, var hendes rejse begyndt.
- Jeg husker mest, hvor spændt jeg var.
- Personligt er jeg helt sikkert én, som altid kigger fremad.
- De ting, som kan gå galt, er jeg ikke så interesseret i, fordi jeg prøver at fokusere på det positive.
- Da jeg står og pakker mine ting og skal vælge, hvilket tøj jeg skal have med, kan jeg mest huske, hvor spændende det hele var:
“Får jeg brug for den her badedragt? Hvad med den her og det her?”
- På en eller anden måde følte jeg mig uovervindelig. Der var en ny ild, der brændte i mig.
- Men hvis jeg skal være ærlig… Da jeg står inde i min tomme lejlighed og kigger ud af vinduet på flyttebilen med alle mine ting…
- Så anede jeg jo ikke, om jeg nogensinde kom til at se de ting igen. Jeg vidste ikke, hvornår jeg kunne føle mig hjemme igen.
- De følelser blev dog overskygget af alt, hvad det nye ville bringe med sig.
- En ting var sikkert. Jeg skulle i hvert fald have én ting med:
MIT KAMERA
- Lige så længe jeg kan huske, har jeg elsket at indkapsle et minde på et splitsekund.
- Og jeg vidste, at når jeg kom til Australien, ville det være et af de smukkeste steder, jeg havde oplevet. Med mit kamera kunne jeg fange hvert et øjeblik i et enkelt foto, som jeg senere kan kigge tilbage på og mindes.
For at forstå den rejse hun har været ude på, vil Jessica gerne vise noget frem: Sit fotoalbum. Albummet har vel omkring en milliard billeder, som indkapsler hendes fantastiske minder - og perspektiv på verden.
- …. Jeg har vel flere hundrede billeder fra min tid i Australien.
- De fleste af dem er smukke strande, bjerglandskaber, billeder af mine venner og de byer, vi besøgte.
- Men det mest ikoniske billede fra Australien for mig er fra fodboldbanen.
- Det er et billede af mig, efter at jeg har scoret et mål i finalens forlængede spilletid, så mit hold vandt. Og jeg jubler, alt hvad jeg kan, med begge mine arme direkte op i luften.
- For mig ligner det virkelig, at jeg har sejret.
- Det øjeblik fanger meget godt, hvordan de ni måneder i Australien var, hvor jeg virkelig fik nogle fantastiske venner og for alvor spillede fodbold.
- Et uvurderligt minde.
- Australien var det første rigtige skridt på vejen til at gentænke mig selv, og hvad jeg kunne blive.
- Nu da vi snakker om billeder, så kan jeg faktisk huske et andet, som skiller sig ud. Jeg rejste nemlig til New Zealand og besluttede at prøve bungee jump. Det var så forfærdeligt, men det er også et meget godt billede på, hvad der skete i Australien.
- Lige så snart jeg havde modet til at springe ud i det uvisse, så forsvandt alt frygten, og jeg følte mig fri.
Efter en fantastisk tid i Brisbane havde Jessica mod på mere. Hun søgte efter et mere professionelt fodboldmiljø, og i 2018 var den næste destination på plads. Den svenske klub IK Uppsala havde tilbudt hende en kontrakt, og uden så meget spekulation sagde hun: Ja tak, bare book mig en billet.
- Det helt store for mig var, at jeg for første gang stod over for et gennemført professionelt setup.
- Så selvfølgelig har jeg utallige billeder af mig selv på banen og ved de flotte faciliteter, men i Sverige opbyggede jeg nogle fantastiske venskaber.
- En af årsagerne til det var måske også, at jeg var sårbar, da jeg ankom. Jeg forstod jo ikke sproget og havde svært ved at klare mig selv.
- Heldigvis var der en flok piger, der allerede fra starten, tog sig af mig.
- Der er faktisk en del forskellige billeder, som jeg kunne vælge, men det bedste er nok det her billede af mig og min bedste veninde midt på sommeren.
- Det var forfærdeligt vejr, og vores hår flyver rundt i hovedet på os. Vi griner bare af det, fordi vi troede, at det skulle blive en smuk juli dag, og det var langt fra tilfældet.
- Så for mig er det vigtigste, jeg tager med fra Sverige, mine dejlige venskaber.
- På den anden side så var de første par måneder ret frustrerende, fordi jeg skulle lære, hvordan det var at navigere i et helt nyt land, på et helt nyt hold og på et helt nyt sprog, som jeg ikke forstod.
- Det var ret hårdt.
- Den oplevelse lærte mig dog noget:
- Hvis man klarer sig gennem de hårde perioder i et fuldstændig fremmed land, så kommer alle problemer efter det til at ligne det rene ingenting.
I den sidste del af sæsonen i Sverige planlagde Jessica at rejse hjem til USA, men der kunne hun kun se frem til en plads som bænkevarmer. Derfor kiggede hun mod andre destinationer og kontaktede Glentoran FC’s træner.
Der skulle ikke gå mere en 15 minutter, før han svarede tilbage, og så måtte Jessica på den igen, finde et fly til Nordirland og rejse til Belfast.
- Jeg tror, at det var i Belfast, at det virkelig gik op for mig, at jeg måske aldrig kommer tilbage til USA.
- I det meste af mit liv havde jeg regnet med, at jeg skulle bo, arbejde og stifte familie i USA. Men Belfast lærte mig, at det kan være utrolig hårdt at leve langt væk fra sin familie og venner… igen det er en stor verden.
- Men jeg nød virkelig at leve i Belfast.
- Der var så mange gode mennesker. Nogle gange lidt hårde i kanten, men det er jo en del af charmen.
- Det billede, jeg gerne vil vise dig, er faktisk et, jeg ikke selv har taget. Jeg mener, at jeg har fundet den i en Facebook-gruppe.
- Det er et billede af den østlige del af Belfast, hvor min klub lå. Du kan se “The Oval”, som var vores hjemmebane. Derudover kan du se de her store, gule kraner, Samson og Goliath, der er byens historiske kendetegn.
- Man kan også se bjergene i baggrunden, så på en eller anden måde er det et ret godt resumé af min tid dér.
- Billedet indrammer alt i ét.
På grund af Covid-19 blev den nordirske fodboldliga lukket ned. Efter måneders frustration så Jessica et billede fra FC Nordsjælland:
“Vi er danske pokalmestre”
Samme dag kontaktede hun klubben, og 30 minutter senere ringede hendes telefon. Det var cheftræneren for kvindeholdet, som fortalte alt om klubben, og hun kunne ikke tro sine egne øre. Det syn på verden, som FC Nordsjælland har, harmonerede perfekt med hendes eget.
- FC Nordsjælland er en organisation med et globalt perspektiv.
- Selvfølgelig kommer det af relationen til Right to Dream-akademiet og Ghana. På en måde har klubben presset sig selv ud af sin comfortzone.
- Bare det at høre, at de er en klub med spillerne i fokus, spillere med et formål, og at akademiet driver klubben og ikke omvendt.
- For mig.. Det sagde alt.
- I mange professionelle fodboldklubber handler det udelukkende om penge, og jeg synes, at FC Nordsjælland er mere end det.
- Den tid og energi, de bruger på at gøre de her børn til ikke bare fodboldspillere, men hele mennesker, inspirerer mig dybt.
- Jeg tror også, at mit skifte til Farum var et step op i forhold til mit fodboldmæssige udvikling. Desværre, er jeg ikke så ung mere, så jeg er nødt til at kæmpe hver eneste dag.
- Selvfølgelig har der været momenter, hvor jeg tvivlede på mig selv, men nu da jeg har kæmpet mig igennem det, kan jeg virkelig se værdien i gang på gang at udfordre mig selv.
- Det billede, som bedst illustrerer min tid i Danmark, er et, jeg tog en af de første dage i klubben.
- Jeg boede på en af suiterne i Right to Dream Park, hvor jeg kunne se ned på banen. Solen var stået ret tidligt op den dag og var stadig oppe til sent på aftenen. En hel dag fyldt med solskin.
- Gennem vinduet kunne jeg se, at der ikke var nogen på banen overhovedet, mens solen så småt gik ned efter en lang dag.
- Det øjeblik fyldte mig med så meget taknemmelighed over, at flere måneder uden fodbold snart var forbi.
- Her var jeg, I Farum, med en helt ny mulighed fyldt med potentiale.
- Jeg husker tydeligt den følelse, når jeg kigger på billedet i dag.
Jessica kigger på sit album. Mon det her, er det sidste billede? Helt sikkert ikke. For selvom den i forvejen er fyldt, ved hun, at der er plads til flere minder. For, som hun siger: Verden har så meget mere at tilbyde.
- Hvis jeg skulle vise de her fire billeder til mit yngre jeg, så ville jeg nok pege og sige:
“Se, det er dig.”
“Dét er den smukke verden, som du kommer til at opleve”
- Jeg tror, at mine øjne ville blive større end nogensinde før i ren begejstring. Jeg ville se, hvilket potentiale verden har, og hvad den kan tilbyde mig.
- Hvis du er åben overfor verden, flytter dit perspektiv og udvider din horisont, vil du føle langt mere sympati.
- En sympati over for forskellige kulturer, forskellige livssyn og andre holdninger end dine egne.
- Desto mere du udforsker verdenen omkring dig, desto rigere bliver dit liv.
- Det har gjort det muligt for mig at dele mine oplevelser med dig.
- Forhåbentlig vil det give dig modet til selv at bryde din egen boble.
- Takket være mine rejser har jeg mødt de mest fantastiske mennesker over hele kloden.
- Jeg har spist den mest fantastiske mad, som du kan forestille dig. Jeg har set de mest eventyrlige attraktioner og naturlandskaber i verdenen.
- Alt det her anede jeg ikke eksisterede, før jeg sprang ud i det.
- Jeg ved, at hvis du bliver åben over for fremtiden og finder mod til at udforske det ukendte, så vil du bliver overrasket over, hvad du kommer til at lære om dig selv og omverdenen generelt.
- Desværre, kom jeg ikke til at køre med Hjem-IS, men jeg lærte at:
Verdenen kan tilbyde dig alt, så længe du er åben for det.